Når man starter sin slægtsforskning, tager man udgangspunkt i en selv,

forældre eller bedsteforældre. De data der er relevante er, hvor er personerne født og hvornår født. Få de informationer du har, skrevet ned. Derefter kan man så gå bagud. Er de data du skal finde fra efter 1890, skal du en tur på et af lands arkiverne. Her er alle de kirkebøger der er bevarede tilgængelig. Personalet på arkiverne er meget flinke til at hjælpe. 

Kirkebøger på nettet er meget brugbare, de går fra omkring 1650-1700 alt efter hvilket sogn det drejer sig om og frem til omkring 1890, nogle få sogne længere. Har man det sogn ens aner kommer fra, kan man lede i kirkebogen efter deres dåb, konfirmation, vielse, børns dåb, død. Det er værd at lægge mærke til navne på vidner til vielser og fadder til dåb, da det ofte er familie. Der er også mange sogne der har til- og afgangslister, som man kan bruge, hvis de ikke er at finde i det sogn man mener de skulle være i. I til- og afgangslisterne står ofte, hvorfra de er kommet og hvortil de er rejst, på den måde kan man så følge de personer ,man leder efter. Er den mulighed der ikke, kan man se på nabosogne, de rejste som reel ikke så langt. Du kan også lede i folketællingerne. Sørg for at få skrevet op, hvor du har fundet oplysningerne, det hjælper senere, da man som reel sider med mange navne og har behov for lige at se på en evt. vielse igen.

Du skal registres for at bruge kirkebøgerne på nettet, læs om det på siden. Det koster ikke noget, men du kan støtte ved at være medlem.