Velkommen til onlineslaegtsforskning.dk

Siden 1776 har udlændinge haft mulighed for at søge om dansk indfødsret (statsborgerskab). Sagerne om indfødsret 1776-1992 findes på Rigsarkivet. I sagerne findes bl.a. en kort levnedsbeskrivelse med angivelse af tidligere opholdssteder og jobs m.v.

Indfødsret giver rettigheder

For ansøgerne til indfødsret var der meget på spil. Statsborgerskab gav ret til at opholde sig i landet, valgret og valgbarhed samt pligt til at aftjene værnepligt.

Indtil 1847 var der krav om dansk statsborgerskab for at eje større ejendomme, besidde en række embeder og positioner som fx et job i statsadministrationen.

Oplysninger i indfødsretssager

Indfødsretssagerne indeholder mange personalhistoriske oplysninger, fx:

• Ansøgerens navn og fødselsdato
• Oplysninger om familieforhold
• Kort levnedsbeskrivelse med angivelse af tidligere opholdssteder og jobs.

Her skal du søge

Gennem tiden er ansøgninger om statsborgerskab blevet behandlet af forskellige myndigheder:

• 1776-1847: Danske kancelli
• 1848-1967: Indenrigsministeriet 1. kontor
• 1968-1972: Indenrigministeriet
• 1972-1987: Indenrigsministeriets 3. almindelige kontor
• 1988-1992: Indenrigsministeriets 3. kommunekontor

Fra 1776-1847 skulle ansøgere om dansk statsborgerskab sende deres ansøgninger til Danske kancelli. At få statsborgerskab kaldtes at blive naturaliseret, og beviset på statsborgerskabet kaldtes naturalisationsbrev eller naturalisationspatent. Statsborgerskabet blev givet ved kongelig bevilling.

Efter 1848 skulle ansøgningerne sendes til Indenrigsministeriet. Udfra ansøgningerne udarbejdede ministeriet en liste over de personer, der kunne tildeles dansk statsborgerskab. Listen blev forelagt Folketinget (Rigsdagen), og statsborgerskab til derefter tildelt ved lov.

Hvem fik statsborgerskab?

• Før 1898:
  var fødestedskriteriet gældende. Det vil sige at alle, der var født inden for Danmarks grænser, var danske statsborgere. Og når en person søgte om dansk statsborgerskab, var det alene ansøgeren der kunne tildeles statsborgerskab.
  
  
• Efter 1898:
  var afstamningsprincippet gældende. Når en mand fik tildelt statsborgerskab, fik evt. kone og umyndige børn det automatisk også.

Bevilget indfødsret ved lov, administrativt eller afslag

Hvis ansøgeren fik statsborgerskab ved lov, ligger alle dokumenterne i indfødsretssagen, som kaldes en ”lov-sag”.

De ansøgninger, der endte med at afslag, samt de ansøgninger, hvor statsborgerskabet blev givet administrativt, er også bevaret. De kaldes i perioden 1915-67 for ”62-sager”.

Rigsarkivet har ingen søgemidler til 62-sagerne. Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration kan henvise til sagsnummeret, hvis du ønsker at benytte en 62-sag.

Det skal du vide på forhånd

For at bestille en indfødsretssag skal du kende:

1776-1847:

• Navnet på ansøger
• Bevillingsdato

1848-1967:

• Navnet på ansøger
• Lovnummer
• Dato for loven
• Løbenummer

1968-1992:

• Navnet på ansøger
• Journalnummer

Kender du kun navnet på ansøgeren, findes forskellige søgemidler eller registre, du kan benytte.

Registre og søgemidler

• 1776-1847:
  Register til kongelige naturalisationsbreve 1776-1847. Henviser til bevillingsdatoen i Danske kancelli. Selve sagerne kaldes i Daisy ”Koncepter og indlæg til naturalisationspatenter”. Registret finder du i vejledningsområdet på Rigsarkivet.
• 
  
• 1848-1921:
  Navneregister til indfødsretssager. Indeholder navne på alle ansøgere (også dem der ikke fik dansk indfødsret). Henviser til indfødsretssager (lovsager) og/eller 62-sag (afviste). Findes i selvbetjeningsmagasinet på Rigsarkivet.
  
  
• 1848-1967:
  Indfødsretsmatrikel. Henviser til indfødsretssager (lov-sager) med angivelse af lovens nummer samt sagens løbenummer. Findes i selvbetjeningsmagasinet på Rigsarkivet.
  
  
• 1968-1972:
  Navneregister for indfødsretskontoret. Henviser til indfødsretssag med angivelse af journalnummer. Findes i selvbetjeningsmagasinet på Rigsarkivet.



• 1850-1915:
  Alfabetisk navneregister i to bind. Findes i vejledningsområdet på Rigsarkivet.
  
  
• 1916-1960:
  I Lovtidende blev det to gange årligt blevet offentliggjort, hvem der har fået dansk statsborgerskab. At bruge Lovtidende kræver dog, at man ved, hvilket år statsborgerskabet blev givet. Lovtidende er den eneste indgang til de såkaldte tyskerlovssager. Findes på læsesalen på Rigsarkivet.

Tyskerlovssager 1948-52

En særlig række indfødsretssager fra 1948-52, kaldes tyskerlovssager. Sagerne indeholder oplysninger om dansk statsborgerskab fra tyske statsborgere eller statsløse. Rigsarkivet har ingen søgemidler til disse sager, men i Lovtidende kan man finde de relevante oplysninger.

Indfødsret i Sønderjylland

Efter krigen i 1864 kunne personer søge om dansk statsborgerskab, selvom de boede i Slesvig eller Holsten. De opterede statsborgerskabet, hvorfor de fik betegnelsen optanter. Optanter behøvede ikke at bosætte sig i Danmark.

Efter genforeningen i 1920 opstod der en særlig mulighed for sønderjyder, der var tyske statsborgere, til at søge om dansk statsborgerskab.

Andre sager om udlændinge

I 1926 blev det er krav at udlændinge skulle have arbejdstilladelse for at opholde sig i landet. En afdeling under Rigspolitichefen kaldet Tilsynet med udlændinge stod for sagsbehandlingen af de såkaldte udlændingesager. Mange udlændinge, der arbejdede i Danmark søgte senere om dansk statsborgerskab. Det vil sige, at der i mange tilfælde også findes en udlændingesag vedr. de personer der fik dansk statsborgerskab.