Slægtsforskning
     På sporet af slægten
Home  |  Kontakt os  |  Gæstebog  |  Slægtsforsknings Forum  |  English

Velkommen til onlineslaegtsforskning.dk

 

Gratis hjælp til din slægtsforskning.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Google annoncer her

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Lægdsruller

Lægdsruller og søruller er fortegnelser over værnepligtige mænd i et antal udskrivningsområder, kaldet lægder, som fra 1701 kunne udskrives til militærtjeneste i hæren eller flåden. Via rullerne kan du følge en værnepligtigs flytninger i værnepligtsperioden og se, hvor han aftjente værnepligten. 

Oplysninger i lægdsruller og søruller

I lægdsrullerne findes oplysninger om:

  • Fødselstidspunkt
  • Faderens navn (moderens navn, hvis personen er født uden for ægteskab)
  • Fødested og opholdsted(er)
  • Højde
  • Eventuelle legemlige skavanker
  • Hvor værnepligten blev aftjent
  • Eventuelt fritagelses- eller kassationsgrund
  • Dødsår, hvis den værnepligtige døde inden sin sletning af lægdsrullen
  • Militære straffe

Gennem tiden har aldersgrænsen for hvornår man blev henholdsvis optaget i og slette af lægdsrullen skiftet.

År

Optagelse

Sletning

1788-1808

0 år

36 år

1808-1849

0 år

45 år

1849-1869

14/15 år (Efter konfirmationen)

38 år

1869-1912

17/18 år (Det år, den værnepligtige fyldte 18 år)

38 år

1912-

18 år

36 år

 

Hvem var værnepligtig?

  • Indtil 1849:
    kun sønner af landbostanden. Sønner af gårdbrugere, som ikke selv var af bondestand, var dog fritaget.

  • Fra 1829:
    sønner af møllere, kromænd og landhåndværkere blev nu også regnet til landbostanden.

  • I 1849 og 1850:
    den almindelige værnepligt blev indført i kongeriget og i hertugdømmerne, hvorefter alle mænd uanset stand var værnepligtige.

  • Indtil 1869/1912:
    lærere og ordinerede gejstlige forblev fritaget for værnepligt.

Lægdsrullernes og sørullernes bestanddele

Hovedrullen var en fortegnelse over samtlige værnepligtige i et lægd i et givet år. 

  • 1795-1849:
    hovedrullerne blev ført hvert 3. år

  • 1849-1861:
    hovedrullerne blev ført hvert 6. år 

  • fra 1861:
    hovedrullerne blev kun ført hvert 10. år

  • 1861-1956:
    der blev kun ført tilgangsruller

Tilgangsrullen var en fortegnelse over værnepligtige, der blev optaget i et givet år, enten fordi de nåede optagelsesalderen eller flyttede fra et lægd til et andet lægd. I perioden 1795-1861 førtes tilgangsrullerne i de år, hvor hovedrullen ikke blev ført, og i perioden 1861-1956 hvert år.

Omskreven rulle var en omskrivning af tilgangsrullen, som fra 1871 blev udarbejdet 11 år efter tilgangsrullens tilblivelse. Den omskrevne rulle omfattede værnepligtige, som havde boet i lægdet i samtlige 11 år, og som stadig var værnepligtige, samt tilflyttere til lægdet i 11-årsperioden.

Sørullen (fra 1802) var en fortegnelse over de værnepligtige udskrevet til flåden. De værnepligtige kom fra landsogne og købstæder, der lå ud til havet (sølimitter) samt København, og deres erhverv var knyttet til søen. Indtil 1860 blev de værnepligtige enten indført i lægdsrullen eller sørullen. Fra 1861 blev alle værnepligtige først optaget i lægdsrullen og dernæst eventuelt i sørullen.

Sessionskort var kort for den enkelte værnepligtige, som afløste lægdsruller og søruller.

Lægdsruller og søruller gennem tiden

Gennem tiden har forskellige myndigheder varetaget udskrivningen af værnepligtige:

  • 1701-1788:
    Amtmanden, amtsforvalteren og godsejeren var ansvarlige for at udfærdige lister og ruller over den pågældende egns værnepligtige mandskab.

  • 1788-1869:
    Den lokale lægdsmand, oftest sognefogeden, fra 1841 sogneforstanderen, udfærdigede rullerne over de værnepligtige i lægdet. Lægdsforstanderen sammenskrev rullerne for et helt udskrivningsdistrikt (oftest et herred), hvilket var retsbetjentens, og frem til 1849 også den private godsejers, myndighedsområde. På sessionen udtog krigskommissæren, amtmanden og herredsfogeden eller godsejeren, de egnede værnepligtige fra rullerne. Danske Kancelli sammenskrev rullerne på landsplan og var den kontrollerende myndighed. Opgaven blev fra 1848 overtaget af Justitsministeriet.

  • 1869-1970:
    Landet var inddelt i 6 udskrivningskredse, som bestod af et antal lægder. I 1920 kom Sønderjylland til som den 7. udskrivningskreds. Udskrivningskredsene udskrev værnepligtige sammen med de lokale lægdsforstandere, som hørte under politimestrene.

  • 1970-:
    Udskrivning sker på grundlag af Det Centrale Personregister (CPR-registret) og den nye kommuneinddeling i stedet for lægder. Udskrivningen forvaltes af myndigheder under Indenrigsministeriet: 1981-1993 af Værnepligtsstyrelsen, og fra 1993 sammen med Forsvarets Værnepligt og Rekruttering. Udskrivningen på lokalt niveau overgik i 1992 til visse statsamter (nu: statsforvaltninger).

Det skal du vide på forhånd

  • Den værnepligtiges fødselsår/alder
  • Opholdsted på tidspunktet for optagelsen i lægdsrullen eller på et tidspunkt i løbet af værnepligtstiden
Lægdsrullerne finder du på de enkelte Landsarkiver. Læs evt. mere på Statens Arkiver.