Skifteprotokoller indeholder opgørelser over afdøde personers ejendele og om, hvem der skal arve dem. Skifteprotokollerne findes hovedsageligt i gods-, retsbetjent- og dommerarkiverne i landsarkiverne.
For at kunne finde et skifte skal du kende navnet på den afdøde samt tid og sted for skiftet.
Du kan evt. finde nogle oplysninger under "anmærkninger" i kirkebogen, hvor du har fundet personen død.
Rytterdistriktsarkiver indtil ca. 1776: Regimentsskriveren i rytterdistrikterne tog sig indtil ca. 1776 af skifteopgørelser for rytterbønderne.
Amtsarkiver indtil ca. 1793: Amtmandens skiftemyndighed for beboere på selvejergårde ophævedes i 1793 (de daværende amtmænd kunne imidlertid bestride embedet frem til deres afgang).
Præstearkiver indtil 1807: Provsten tog sig indtil ca. 1807 af skifteopgørelser for præster og degne.
Godsarkiver indtil 1851: Godsejeren tog sig indtil 1851 af skifteopgørelser for fæstebønderne.
Retsbetjentarkiver indtil 1919: Skifteprotokoller fra perioden 1851 til 1919 skal findes i retsbetjentarkiverne. Folk på landet skiftede hos herredsfogden eller birkedommeren. Købstadsfolk skiftede hos byfogeden. (Retsbetjent er en fællesbetegnelse for byfoged, herredsfoged og birkedommer). For selvejere og købstadsfolk skal skifteprotokoller fra før 1851 også findes i retsbetjentarkiverne.
Dommerarkiver efter 1919: Med retsreformen i 1919 overgik alle skifteopgørelser til dommeren, og skifteprotokollerne skal herefter findes i dommerarkiverne.
Det må du se
Skifteprotokoller indeholder oplysninger om rent private forhold. De er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.
Skiftearkivalier, der er mellem 50 og 75 år, kan benyttes efter speciel tilladelse. Denne tilladelse kan søges ved besøg på læsesalen. Ansøgningen behandles med det samme.
Du finder skifteprotokollerne på de enkelte landsarkiver. Du kan også læse mere på "Statens Arkiver".